Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
IS JOMFRUEN.
Trakteres og kredenses af Babette? Rudy var skinsyg, og
det morede Babette; det fornøjede hende at se ham fra
alle hans Hjertes Sider, de stærke og de svage. Kærligheden
var endnu en Leg, og hun legede med Ru dy s hele Hjerte,
og dog, det maa man sige, han var hendes Lykke, hendes
Livs Tanke, det bedste og herligste i denne Verden, men jo
mørkere han saa, desmere lo hendes Øjne, hun kunde gerne
have kysset den blonde Englænder med de forgyldte
Bakkenbarter, dersom hun derved opnaaede, at Rudy løb rasende
bort, det just viste hende, hvor højt hun var elsket af ham.
Men det var ikke rigtigt, ikke klogt af lille Babette, men
hun var jo kun nitten Aar. Hun tænkte ikke derover, tænkte
endnu mindre paa, hvorledes hendes Adfærd kunde tydes,
mere lystig og let af den unge Englænder, end det just
skikkede sig for Møllerens ærbare, nysforlovede Datter.
Hvor Landevejen fra Bex løber hen under den
snedækkede Klippehøjde, som der i Landets Sprog kaldes
Dia-fa lerets, laa Møllen ikke langt fra en rivende Bjergstrøm,
der var hvidgraa, som pisket Sæbevand; denne drev ikke
Møllen, derimod en mindre Strøm, som paa den anden Side
Floden styrtede ned fra Klippen og gennem en Stensætning
under Vejen ved sin Kraft og Fart løftede sig og løb saa i
et lukket Bjælkebassin, en bred Rende, hen over den rivende
Flod, drejede det store Møllehjul. Renden var saa righoldig
paa Vand, at den strømmede over og frembød saaledes en
vaad, slibrig Vej for den, som det kunde falde ind her at
naa hurtigere over til Møllen, og det Indfald havde en ung
Mand, Englænderen; hvidklædt som en Møllersvend klatrede
han i Aftenstunden, ledet af Lyset, der skinnede ud fra
Babettes Kammer. Klatren havde han ikke lært, og nær var
han gaaet paa Hovedet i Strømmen, men slåp med vaade
Ærmer og overstænkede Bukser; dyndvaad og tilsølet kom
han hen under Babettes Vinduer, hvor han klatrede op i
det gamle Lindetræ og der efterlignede Uglen, anden Fugl
kunde han ikke synge efter. Babette hørte det og tiltede
frem gennem de tynde Gardiner, men da hun saa den hvide
Mand og nok tænkte, hvem det var, slog hendes lille Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
