Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISJOM FRUEN.
329
Englænder med de forgyldte Bakkenbarter; hans Øjne vare
saa varme, hans Ord havde en Trolddomsmagt, han rakte
hende Haanden, og hun maatte følge ham. De gik bort fra
Hjemmet. Bestandigt nedad! — og det var for Babette,
som laa der en Byrde paa hendes Hjerte, den blev altid
tungere, en Synd var det mod Rudy, en Synd mod Gud;
— pludselig stod hun forladt, hendes Klæder vare revne itu
af Tjørne, hendes Haar var graat, hun saa i Smerte opad,
og paa Fjeldranden øjnede hun Rudy; — hun strakte sine
Arme imod ham, men vovede ikke at kalde eller bede, og
det vilde heller ikke have hjulpet, thi snart saa hun, at det
ikke var ham, men kun hans Jægertrøje og Hat, der hang
paa Alpestokken, som Jægerne stille hen for at skuffe
Gemserne. Og i grænseløs Smerte jamrede Babette: »Oh, var
jeg død paa min Bryllupsdag, min lykkeligste Dag! Herre,
du min Gud, det havde været en Naade, en Livsens Lykke!
da var det bedste sket, der kunde ske for mig og Rudy!
Ingen veed sin Fremtid!« og i gudløs Smerte styrtede hun sig
ned i den dybe Fjeldkløft. Der brast en Streng, der klang
en Sørget one —!
Babette vaagnede op, Drømmen var endt og udslettet,
men hun vidste, at hun havde drømt noget skrækkeligt og
drømt om den unge Englænder, som hun i flere Maaneder
ikke havde set, ikke tænkt paa. Mon han var i Montreux?
Skulde liun faa ham at se ved Brylluppet? Der gled en lille
Skygge hen om den fine Mund. Brynene rynkede sig; men
snart kom et Smil og Blinket i Øjet, Solen skinnede saa
smukt udenfor, og i Morgen var det hendes og Rudys
Bryllup.
Han var allerede i Stuen, da hun kom derned, og snart
gik det af Sted til Villeneuve. De vare saa lykkelige de
to, og Mølleren med, han lo og straalede i det dejligste
Humør; en god Fader, en ærlig Sjæl var han.
»Nu er vi Herskabet hjemme!« sagde Stuekatten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
