Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
IS JOMFRUEN.
XV.
Sl utni ngen.
Det var endnu ikke Aften, da de tre glade Mennesker
naaede Villeneuve og holdt deres Maaltid. Mølleren satte
sig i Lænestolen med sin Pibe og tog en lille Lur. De unge
Brudefolk gik Arm i Arm ud af Byen, hen ad Kørevejen
under de buskbegroede Klipper, langs den blaagrønne, dybe
Sø; det skumle Chillon spejlede sine graa Mure og tunge
Taarne i det klare Vand; den lilleø med de tre Akasier laa
endnu nærmere, den saa ud som en Buket paa Søen.
»Der maa være yndigt derovre!« sagde Babette; hun
havde igen den største Lyst at komme derover, og det
Ønske kunde straks opfyldes: der laa en Baad ved Bredden,
Snoren, som holdt den, var let at løse. Ingen saa man, der
kunde spørges om Tilladelse, og saa tog man uden videre
Baaden, Rudy forstod nok at ro.
Aarerne greb som Fiskens Finner i det føjelige Vand,
det er saa bøjeligt og dog saa stærkt, det er helt Ryg
til at bære, helt Mund til at sluge, mildt smilende,
Blødheden selv, og dog skrækindjagende og stærkt til at
sønderbryde. Der stod et skummende Kølvand efter Baaden, der i
faa Minutter med de to naaede over til Øen, hvor de steg i
Land. Her var ikke storre Plads end til en Dans for de to.
Rudy svingede Babette to, tre Gange rundt, og saa
satte de sig paa den lille Bænk, under de nedhængende
Akasier, saa hinanden ind i Øjnene, holdt hinanden i Hænderne,
og alt rundt om straalede i Glans af den synkende Sol.
Granskovene paa Bjergene fik et rødlilla Udseende ganske
som blomstrende Lyng, og hvor Træerne slåp, og Klippestenen
traadte frem, glødede den, som om Fjeldet var transparent;
Skyerne paa Hi in len lyste som den røde Ild, den hele Sø
var som det friske, blussende Rosenblad. Alt som Skyggerne
løftede sig op ad Savoyens snedækkede Bjerge, bleve disse
sortblaa, men den øverste Tinde skinnede som den røde Lava,
den genviste et Moment fra Bjergdannelsen, da disse Masser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
