Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISJOM FRUEN.
331
glødende løftede sig fra Jordens Skød og endnu ikke vare
slukkede. Det var en Alpegløden, som Rudy og Babette
aldrig troede at have set Magen til. De snedækkede Dent du
Midi havde en Glans som Fuldmaanens Skive, idet den løfter
sig i Horisonten.
»Saa megen Dej lighed 1 saa megen Lykke!« sagde de to.
— »Mere har Jorden ikke at give mig!« sagde Rudy. »En
Aftenstund som denne er dog et helt Liv! hvor tit fornam
jeg min Lykke, som jeg fornemmer den nu, og tænkte, om
nu alting endte, hvor lykkeligt har jeg dog levet! hvor
velsignet er denne Verden! og Dagen endte, men en ny
begyndte igen, og jeg syntes, at den var endnu smukkere! Vor
Herre er dog uendelig god, Babette!«
»Jeg er saa lykkelig!« sagde hun.
»Mere har Jorden ikke at give mig!« udbrød Rudy.
Og Aftenklokkerne klang fra Savoyens Bjerge, fra Schweizes
Bjerge; i Guldglans løftede sig mod Vest det sortblaa Jura.
»Gud give dig det herligste og bedste!« udbrød Babette.
»Det vil han!« sagde Rudy. »I Morgen har jeg det! i
Morgen er du ganske min! min egen lille, yndige Kone!«
»Baaden!« raabte Babette i det samme.
Baaden, der skulde føre dem tilbage, var gaaet løs og
drev fra Øen.
»Jeg henter den!« sagde Rudy, kastede sin Kjole, rev
sine Støvler af, sprang i Søen og tog raske Tag hen imod
Baaden.
Koldt og dybt var det klare, blaagrønne Isvand fra
Bjergets Gletscher. Rudy saa ned deri, kun et eneste Blik,
og det var, som saa han en Guldring trille, blinke og spille,
— sin tabte Brudering tænkte han paa, og Ringen blev
større, videde sig ud i en funklende Kreds, og i denne lyste
den klare Gletscher; uendelige dybe Kløfter gabede rundt om,
og Vandet dryppede klingende som et Klokkespil og lysende
med hvidblaa Flammer; i et Nu saa han, hvad vi maa sige
i lange, mange Ord. Unge Jægere og unge Piger, Mænd og
Kvinder, engang sunkne i Gletscherens Kløfter, stod her
lyslevende med aabne Øjne og smilende Mund, og dybt under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
