Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOMMERFUGLEN.
337
tredie Gang, og da lian ikke fik et eneste Ord af hende,
saa gad han ikke spørge mere, men fløj uden videre paa
Frieri.
Det var i det tidlige Foraar; der var fuldt op af
Sommergække og Krokus. »De ere meget nette!« sagde
Sommerfuglen, »nydelige smaa Konfirmander! men noget ferske.«
Han, som alle unge Mandfolk, saa efter ældre Piger. Derpaa
fløj han til Anemonerne; de vare ham lidt for beske;
Violerne lidt for sværmeriske; Tulipanerne for prangende;
Pinselillierne for borgerlige; Lindeblomsterne for smaa,
og de havde saa stort Familieskab; Æbleblomsterne vare
jo rigtignok som Roser at se paa, men de stod i Dag og faldt
af i Morgen, ligesom Vinden blæste, det blev et for kort
Ægteskab, syntes han. Ærteblomsten var den, som mest
behagede, den var rød og hvid, den var skær og fin, hørte
til de huslige Piger, som se godt ud og dog du for Køkkenet;
han var lige ved at fri til hende, men i det samme saa han
tæt ved hang en Ærtebælg med vissen Blomst paa Spidsen.
»Hvem er det?« spurgte han. »Det er min Søster,« sagde
Ærteblomsten.
»Naa, saaledes kommer De til at se ud senere!« Det
skræmmede Sommerfuglen, og saa fløj han.
Kaprifolierne hang over Gærdet; der var fuldt op af
de Frøkener, lange i Ansigtet og gule i Skindet; det Slags
holdt han ikke af. Ja, men hvad holdt han af. Spørg ham!
Foraaret gik, Sommeren gik, og saa var det Efteraar; lige
nær var han. Og Blomsterne kom i de dejligste Klæder, men
hvad kunde det hjælpe, her var ikke det friske, duftende
Ungdomssind. Duft trænger just Hjertet til med Alderen, og
Duft er der nu ikke synderligt af hos Georginer og
Stokroser. Saa søgte Sommerfuglen ned til Krusemynten.
»Den har nu slet ingen Blomst, men den er hel Blomst,
dufter fra Rod til Top, har Blomsterduft i hvert et Blad.
Hende tager jeg!«
Og saa friede han endelig.
Men Krusemynten stod stiv og stille og til sidst sagde
den: »Venskab, men heller ikke mere! jeg er gammel, og De
H. C. Andersen: Eventyr og Historier. II. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
