Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
SOMMERFUGLEN.
er gammel! vi kunne meget godt leve for hinanden, men
gifte os — nej! lad os bare ikke gøre os til Nar i vor høje
Alder!«
Og saa fik Sommerfuglen slet ingen. Han havde søgt
for længe, og det skal man ikke. Sommerfuglen blev
Pebersvend, som man kalder det.
Sent var det paa Efteraaret, med Regn og Rusk; Vinden
blæste koldt ned ad Ryggen paa de gamle Piletræer, saa at
det knagede i dem. Det var ikke godt at flyve ud i
Sommerklæder, da vilde man faa Kærligheden at føie, som man
siger; men Sommerfuglen fløj heller ikke ude, han var
tilfældigvis kommen inden Døre, hvor der var lid i
Kakkelovnen, ja rigtigt sommervarmt; han kunde leve; men, »leve
er ikke nok!« sagde han, »Solskin, Frihed og en lille Blomst
maa man have!«
Og han fløj mod Ruden, blev set, beundret og sat paa
Naal i Raritetskassen; mere kunde man ikke gøre for ham.
»Nu sidder jeg ogsaa paa Stilk ligesom Blomsterne!« sagde
Sommerfuglen; »ganske behageligt er det dog ikke! det
er nok som at være gift, man sidder fast!« og saa trøstede
han sig dermed.
»Det er en daarlig Trøst!« sagde Potteblomsteme i
Stuen.
»Men Potteblomster kan man ikke ganske tro,« mente
Sommerfuglen, »de omgaas for meget med Mennesker.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
