Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
HISFEN PAA BØRGLUM OG HANS FRÆNDE.
Mænd, skænker dem Hest og Harnisk, giver dem Orlov at
drage hjem og Hilsen til sin Hustru; alene vil han friste sit
Liv i det brusende Vand; men de skulle vidne for ham, at
det ikke er hans Skyld, Jens Glob staar uden Undsætning
i Hvidberg Kirke. De trofaste Svende slippe ham ikke, de
følge ham ud i det dybe Vand. De ti skylles bort; Oluf
Hase selv og to af hans Smaadrenge naa den anden Bred;
endnu have de lire Mil at ride.
Det er Midnat forbi, det er Julenat. Vinden har lagt sig;
Kirken er oplyst; det straalende Skær skinner gennem
Ruderne ud over Eng og Hede. Ottesangen er endt forlængst; i
Guds Hus er det stille, man kan høre Vokset dryppe fra
Lyset paa Gulvets Sten. Nu kommer Oluf Hase.
I Vaabenhuset byder Jens Glob ham »God Dag! nu har
jeg forligt mig med Bispen!«
»Det har du gjort!« siger Oluf, »da skal’hverken du eller
Bispen komme med Livet fra Kirken!«
Og Sværdet farer af Skeden, og Oluf Hase slaar til, saa
Planken splintres i Kirkens Dør, den, Jens Glob slaar i
mellem ham og sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
