Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345 BISPEN PAA BØRGLUM OG HANS FRÆNDE.
»Hold inde, kære Svoger, se først paa Forliget! Jeg har
slaget Bispen og alle hans Mænd. De sige ikke et Muk mere
i den hele Sag, og jeg heller ikke om al den Uret, der er sket
min Moder.«
Tanderne i Lysene paa Alteret skinne saa røde, men
rødere skinner det fra Gulvet; der ligger i Blod Bispen med
kløvet Pande, og dræbte ligge alle hans Svende; der er
lydløst og stille i den hellige Julenat.
Men tredie Juledags Aften ringe i Børglum Kloster
Klokkerne til Lig; den dræbte Bisp og de slagne Svende
blive stillede til Skue under en sort Baldakin med
flor-omsvøbte Kandelaber. I Sølvmors Kaabe, med Krumstav i
den magtløse Haand, ligger den døde, den engang mægtige
Herre. Røgelsen dufter, Munkene synge; det klinger som Klage,
det klinger som en Vredens og Fordømmelsens Dom, som
maa den høres vidt over Land, baaren af Vinden, sungen
med af Vinden; den lægger sig vei til Hvile, men aldrig
dør den, altid hæver den sig igen og synger sine Sange,
synger dem ind i vor Tid, synger heroppe om Bispen paa
Børglum og hans haarde Frænde; det høres i den
mørke Nat, høres af den frygtsomme Bonde, som paa den
tunge Sandvej kører forbi Børglum Kloster; høres af den
lyttende søvnløse i Børglums tykmurede Stuer, og derfor
pusler det i de lange, lydskingrende Gange, der føre hen til
Kirken, hvis tilmurede Indgang længst er tillukket, men ikke
for Overtroens Øjne; de se endnu Døren der, og den aabner
sig, Lysene fra Kirkens Messingkroner skinne, Røgelsen
dufter, Kirken straaler i Fortids Pragt, Munkene synge Messe
over den dræbte Bisp, der ligger i Sølvmors Kaabe, med
Bispestav i sin magtløse Haand, og fra hans blege, stolte
Pande skinner den blodige Vunde, den skinner som Ild; det
er Verdens Sind og onde Lyster, som brænde ud.
Synk i Graven, synk i Nat og Glemsel, uhyggelige Minder
fra gamle Dage!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
