Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tepotten.
Der var en stolt Tepotte, stolt af sit Porcellæn, stolt af
sin lange Tud, stolt af sin brede Hank; den havde
noget forud og bagud, Tuden for, Hanken bag, og det talte
den om; men den talte ikke om sit Laag, det var knækket,
det var klinket, det havde Mangel, og sin Mangel taler man
ikke gerne om, det gør nok de andre. Kopper, Fløde- og
Sukkerskaal, den hele Teopstilling vilde nok mere huske
paa Laagets Skrøbelighed og tale om den end om den gode
Hank og den udmærkede Tud; det vidste Tepotten.
»Jeg kender dem!« sagde den ind i sig selv, »jeg kender
ogsaa nok min Mangel, og jeg erkender den, deri er min
Ydmyghed, min Beskedenhed; Mangler have vi alle, men
man har da ogsaa Begavelse. Kopperne flk en Hank,
Sukker-skaalen et Laag, jeg flk nu begge Dele og een Ting forud,
den de aldrig faa, ieg flk en Tud, den gør mig til Dronning
paa Tebordet. Sukkerskaalen og Flødepotten forundes det at
være Velsmagens Tjenerinder, men jeg er den givende, den
raadende, jeg udbreder Velsignelsen blandt den tørstende
Menneskehed; i mit Indre forarbejdes de kinesiske Blade i
det kogende, smagløse Vand.«
Alt dette sagde Tepotten i dens frejdige Ungdomstid.
Den stod paa det dækkede Bord, den blev løftet af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
