Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEPOTTEN.
353
fineste Haand; men den linesle Haand var kejtet, Tepotten
faldt, Tuden knak af, Hanken knak af, Laaget er ikke værd
at tale 0111, der er tait nok om det. Tepotten laa besvimet
paa Gulvet, det kogende Vand løb ud af den. Det var et
svært Stød, den fik, og det sværeste var, at de lo, de lo ad
den og ikke ad den kejtede Haand.
»Den Erindring faar jeg nu aldrig ud af mig!« sagde
Tepotten, naar den siden fortalte sig selv sit Levnedsløb.
»Jeg blev kaldt Invalid, sat hen i en Krog og Dagen derpaa
foræret bort til en Kone, der tiggede Madfedt; jeg kom ned
i Armoden, stod maalløs, baade ud og ind, men der, som jeg
stod, begyndte mit bedre Liv; man er et og bliver et ganske
andet. Der blev lagt Jord ind i mig; det er for en
Tepotte at begraves, men i Jorden blev lagt et Blomsterløg;
hvem der lagde det, hvem der gav det, veed jeg ikke, givet
blev det, en Erstatning for de kinesiske Blade og det kogende
Vand, en Erstatning for den afbrudte Hank og Tud. Og
Løget laa i Jorden, Løget laa i mig, det blev mit Hjerte,
mit levende Hjerte, et saadant havde jeg før aldrig haft.
Der var Liv i mig, der var Kraft og Kræfter; Pulsen slog,
Løget skød Spire, det var ved at sprænges af Tanker og
Følelser; de brød ud i Blomst; jeg saa den, jeg bar den, jeg
glemte mig selv i dens Dejlighed; velsignet er det at glemme
sig selv i andre! Den sagde mig ikke Tak; den tænkte ikke
paa mig; — den blev beundret og lovprist. Jeg var saa glad
derover, hvad maatte den da ikke være det. En Dag hørte
jeg, der blev sagt, at den fortjente en bedre Potte. Man slog
mig midt over; det gjorde voldsomt ondt; men Blomsten
kom i en bedre Potte, — og jeg blev kastet ud i Gaarden,
ligger der som et gammelt Skaar, — men jeg har Erindringen,
den kan jeg ikke miste.«
H. C. Andersen: Eventyr ok Historier II
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
