Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEMT ER IKKE GLEMT.
363
Der var en gammel Gaard, det var inde i den store,
travle By. I Gaarden var Stuer og Sale; i dem gaa vi ikke
ind; vi blive i Køkkenet; og der er lunt og lyst, der er rent
og nydeligt; Kobbertøjet skinner, Bordet er som bonet,
Vasken er som et nys skuret Spækkebræt; det har alt
sammen Enepigen udrettet og dog faaet Tid til at sætte Tøjet
paa sig, som om hun skulde i Kirke. Hun har Sløjfe paa
Kappen, sort Sløjfe; det tyder Sorg. Hun har jo ingen at
sørge for, hverken Fader eller Moder, hverken Slægt eller
Kæreste; hun er en fattig Pige. Engang var hun forlovet,
det var med en fattig Karl; de holdt inderligt af hinanden.
En Dag kom han til hende.
»Vi to have ingenting!« sagde han; »den rige Enke henne
i Kælderen har sagt mig varme Ord; hun vil sætte mig i
Velstand; men du er i mit Hjerte. Hvad raader du mig til?«
»Det, du tror, der er din Lykke!« sagde Pigen. »Vær
god og kærlig imod hende, men husk paa, at fra den Stund
vi skilles, kunne vi to ikke oftere ses!«
— Og saa gik der et Par Aar, da mødte hun paa Gaden
sin fordums Ven og Kæreste; han saa syg og elendig ud;
da kunde hun ikke lade være, hun maatte spørge:
»Hvordan har du det dog?«
»Rigt og godt i alle Maader I« sagde han; »Konen er
brav og god, men du er i mit Hjerte. Jeg har stridt min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
