Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
l’OHTNEHENS SON.
lege med Barnet, men ikke røre ved del. Ammen lød
nøjagtigt Fruens Ordre.
Og Solen skinnede ind til dem paa første Sal, og ind til
dem i Kælderen, Akasietræet satte Blomster, de faldt af, og
der kom ny igen næste Aar; Træet blomstrede, og
Portnerens lille Dreng blomstrede, han saa ud som en frisk
Tulipan.
Generalens lille Datter blev fin og bleg som det
lyserøde Blad paa Akasieblomsten. Nu kom hun sjældent ned
under Træet; hun flk sin friske Luft i Karet. Hun kørte ud
med Mama, og altid nikkede hun da til Portnerens Georg,
ja, kyssede paa Fingeren ad ham, indtil hendes Moder
sagde hende, at nu var hun for stor dertil.
En Formiddag skulde han bringe Generalens de Breve
og Aviser, som i Morgenstunden vare lagte ind i Portnerstuen.
Idet han kom op ad Trappen, forbi Døren ved Sandhullet,
hørte han noget pippe derinde; han troede, at det var en
Kylling, som klynkede, og saa var det Generalens lille
Datter i Knipling og Flor.
»Sig det ikke til Papa og Mama, for saa blive de vrede!«
»Hvad er det? lille Frøken!« spurgle Georg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
