Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POKTNEHENS SØN.
367
»Det brænder alt sammen!« sagde hun. »Del brænder i
lys Lue!«
Georg aabnede Døren til den lille Barnestue;
Vindues-gardinet var næsten afbrændt, Gardinstokken stod i Glød og
Flamme. Georg sprang op, rev ned, kaldte paa Folk; uden
ham var der blevet Husild.
Generalen og Generalinden eksaminerede lille Emilie.
»Jeg tog kun en eneste Svovlstik,« sagde hun, »saa
brændte den straks, og Gardinet brændte straks. Jeg spyttede
for at slukke, jeg spyttede alt hvad jeg kunde, men jeg havde
ikke Spyt nok, og saa løb jeg ud og gemte mig, thi Papa og
Mama vilde blive vrede.«
»Spyttede!« sagde Generalen, »hvad er det for et Ord?
Naar har du hørt Papa og Mama sige spyttede? Det har du
nede fra?«
Men lille Georg flk en Firskilling. Denne gik ikke til
Bageren, den gik i Sparebøssen, og snart var der saa mange
Skillinger, at han kunde købe sig en Farvelade og sætte
Kulør paa sine Tegninger, og dem havde han mange af; de
kom ligesom ud af Blyanten og Fingrene. De første farvede
Billeder foræredes til lille Emilie.
»Charmant!« sagde Generalen; Generalinden selv
indrømmede, at man tydeligt saa hvad den lille havde tænkt
sig. »Genius har han!« Det var Ordene, som af Portnerkonen
bleve bragte ned i Kælderen.
Generalen og hans Frue vare fornemme Folk; de havde
to Vaabener paa deres Vogn; eet for hver af dem; Fruen
havde det paa hvert sit Stykke Tøj, ude og inde, paa sin
Natkappe og sin Natsæk; hendes, det ene, var et kostbart
Vaaben, købt af hendes Fader for blanke Dalere, for han
var ikke født med det, hun ikke heller, hun var kommen
for tidlig, syv Aar før Vaabenet; det kunde de fleste Folk
huske, men ikke Familien. Generalens Vaaben var gammelt
og stort; det kunde nok knage i en at bære dette, end sige
bære to Vaabenmærker, og det knagede i Generalinden,
naar hun strunk og stadselig kørte til Hofbal.
Generalen var gammel og graa, men sad godt til Hest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
