Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PORTNERENS SØN.
373
»Det var dog bedre, 0111 han var kommen i
Haandværks-lære!« sagde Portnerkonen og græd; »saa havde vi nu
beholdt ham. Hvad skal han i Rom? Jeg faar ham aldrig
mere at se, selv om han kommer hjem igen, men det gør
han ikke, det søde Barn!«
»Men det er hans Lykke og hans Hæder!« sagde Faderen.
»Ja Tak skal du have, inin Ven!« sagde Moderen, »du
snakker, hvad du ikke mener! Du er lige saa bedrøvet
som jeg.«
Og det havde sin Rigtighed baade med Bedrøvelsen og
med Afrejsen. Det var en stor Lykke
for det unge Menneske, sagde alle Folk.
Og der blev taget Afsked, ogsaa
hos Generalens; men Fruen viste
sig ikke, hun havde sin store
Hovedpine. Generalen fortalte til Afsked
sin eneste Anekdote, hvad han havde
sagt til Prinsen, og hvad Prinsen
havde sagt til ham: »De er
uforlignelig!« og saa rakte han Georg
sin Haand, slåt Haand.
Emilie rakte ogsaa Georg sin Haand og saa næsten
bedrøvet ud, men Georg var dog den mest bedrøvede.
Tiden gaar, naar man bestiller noget, den gaar ogsaa,
naar man ikke bestiller noget. Tiden er lige lang, men ikke
lige nyttig. For Georg var den nyttig og slet ikke lang,
uden naar han tænkte paa dem hjemme. Hvorledes stod det
vei til oppe og nede? Ja, derom blev der skrevet; og man
kan lægge saa meget ind i et Brev, det lyse Solskin og de
mørke, tunge Dage. De laa i Brevet, der meldte, at Fader
var død, Moder var alene tilbage; Emilie havde været som
en Trøstens Engel, hun var kommen ned til hende, ja, det
skrev Moder og tilføjede om sig selv, at hun havde faaet Lov
at beholde Embedet i Porten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
