Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
PORTNERENS SØN.
Generalinden holdt Dagbog; deri stod hvert Selskab,
hvert Bal, hun havde besøgt, og alle de fremmedes Besøg.
Dagbogen blev illustreret med Diplomaternes og de mest
højadeliges Visitkort, hun var stolt af sin Dagbog; den voksede
i lange Tider, i mange Tider, under mange store Hovedpiner,
men ogsaa under mange lyse Nætter, det vil sige Hofballer.
Emilie havde første Gang været paa Hofbal; Moderen var
i lyserødt med sorte Kniplinger: Spansk! Datteren i hvidt,
saa klart, saa fint! grønne Silkebaand flagrede som Siv
mellem de krøllede, gule Haar, der bar en Krans af hvide
Aakander; Øjnene vare saa blaa og klare, Munden saa fin
og rød, hun lignede en lille Havfrue, saa dejlig, som den kan
tænkes. Tre Prinser dansede med hende, det vil sige først
den ene, og saa den anden; Generalinden havde ikke
Hovedpine i otte Dage.
Men det første Bal var ikke det sidste, det holdt Emilie
ikke ud; det var derfor godt, at Sommeren kom med Hvile,
med Luft i det fri. Til den gamle Greves Slot var Familien
indbuden.
Det var et Slot med en Have, værd at se. En Del af den
var aldeles som i gamle Dage, med stive, grønne Hækker, som
gik man imellem grønne Skærmbrætter, hvori vare Kighuller.
Buksbom og Taksus stod klippede i Stjerner og Pyramider,
Vandet sprang fra store Grotter, besatte med Muslingskaller;
rundt om stod Stenfigurer af den allertungeste Sten, det kunde
man se baade paa Klæderne og paa Ansigterne; hvert
Blomsterbed havde sin Skikkelse, som Fisk, Vaabenskjold eller
Navnetræk, det var den franske Del af Haven; fra den kom man
ind ligesom i den fri, friske Skov, hvor Træerne turde gro,
som de vilde, og derfor vare saa store og saa prægtige; Græsset
var grønt og til at gaa paa, det blev ogsaa tromlet, klippet,
plejet og passet; det var den engelske Del af Haven.
»Gammel Tid og ny Tid!« sagde Greven; »her glide de
jo ogsaa godt i hinanden! om to Aar vil Gaarden selv faa sit
rigtige Udseende, det vil blive en hel Forvandling til noget
smukt og bedre; jeg skal vise Tegningerne, og jeg skal vise
Bygmesteren, han er her i Dag til Middag!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
