- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
377

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PORTNERENS SØN.

377

Oftere i den smukke Sommertid kom Hr. Georg paa
Grevens Slot. Han blev savnet, naar han ikke kom.

»Hvor dog Vor Herre har givet Dem meget fremfor os
andre stakkels Mennesker!« sagde Emilie til ham. »Skønner
De nu ret derpaa?«

Det smigrede Georg, at den smukke unge Pige saa op til
ham, han fandt hende da ualmindelig begavet.

Og Generalen følte sig mere og mere forvisset om, at
Hr. Georg umuligt kunde være et Kælderbarn. »Moderen
var for Resten en meget brav Kone!« sagde han, »det skylder
jeg hendes Gravmæle!«

Sommeren gik, Vinteren kom, der taltes igen om Hr. Georg;
han var vei set og vei optaget selv paa de højeste Steder,
Generalen havde mødt ham paa Hofbal.

Nu skulde der i Huset være Bal for lille Emilie, kunde
Hr. Georg indbydes?

»Hvem Kongen indbyder, kan ogsaa Generalen
indbyde!« sagde Generalen og løftede sig en hel Tomme fra
Gulvet.

Hr. Georg blev indbudt, og han kom; og Prinser og
Grever kom, og den ene dansede bedre end den anden; men
Emilie flk kun danset den første Dans; i den traadte hun
fejl paa Foden, ikke farligt, men til at fornemme, og saa
maatte man være forsigtig, holde op med at danse, se paa de
andre, og hun sad og saa, og Bygmesteren stod ved Siden
af hende.

»De giver hende nok hele Peterskirken!« sagde
Generalen, idet han gik forbi og smilede som Velvilligheden selv.

Med samme Velvillighedens Smil modtog han Hr. Georg,
nogle Dage efter. Den unge Mand kom vistnok for at takke
for Ballet, hvad andet? Jo, det mest overraskende, det mest
forbavsende: vanvittige Ord kom han med, Generalen
troede ikke sine egne Øren; »pyramidal Deklamation«, et
Andragende, der var utænkeligt: Hr. Georg bad om at
erholde lille Emilie til Kone.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free