Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
PORTNERENS SØN.
Ved Bordet sad Georg ved højre Side af Emilie,
Generalen førte hende, Greven førte Generalinden.
Hr. Georg talte og fortalte, og han fortalte godt, han
var Ordet og Aanden ved Bordet, uagtet den gamle Greve
ogsaa kunde være det. Emilie sad tavs, Ørene hørte,
Øjnene lyste.
Men hun sagde intet.
I Verandaen mellem Blomsterne stod hun og Georg,
Rosenhækken skjulte dem. Georg havde igen Ordet, havde
det først.
»Tak for Deres venlige Sind mod min gamle Moder!«
sagde han; »jeg veed det, den Nat, min Fader døde, kom De
ned til hende, var hos hende,
til hans Øjne lukkedes, Tak!«
Han greb Emilies Haand og
kyssede paa den, det kunde han
nok ved den Lejlighed; hun
blev blussende rød, men
trykkede hans igen og saa med sine
blaa velsignede Øjne paa ham.
»Deres Moder var en kærlig
Sjæl! hvor holdt hun af Dem!
Og alle Deres Breve lod hun
mig læse, jeg tror næsten, jeg
kender Dem! hvor var De venlig mod mig, da jeg var liller
De gav mig Billeder —!«
»Som De rev itu!« sagde Georg.
»Nej! jeg har mit Slot endnu, Tegningen!«
»Nu maa jeg bygge det i Virkeligheden!« sagde Georg
og blev selv ganske varm ved hvad han sagde.
Generalen og Generalinden talte i deres egne Stuer
om Portnerens Søn, han vidste jo at bevæge sig og udtrykke
sig med et Kendskab, en Kundskab. »Han kunde være
Informator!« sagde Generalen.
»Aand!« sagde Generalinden, og saa sagde hun
ikke mer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
