- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
444

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444

KRØBLINGEN.

i Kattens Ansigt, som om den vilde sige til Fuglen: »Hvor
du er yndig! jeg gad æde dig!«

Det kunde Hans forstaa; han læste det lige ud af Kattens
Ansigt.

»Væk, Kat!« raabte han. »Vil du se til at komme ud af
Stuen!«

Det var, som den tog sig sammen til at springe.

Hans kunde ikke naa den, havde ikke andet at kaste
efter den end sin kæreste Skat, Eventyrbogen. Den kastede
han, men Bindet sad løst, det fløj til een Side, og Bogen selv
med alle sine Blade fløj til en anden Side. Katten gik med

langsomme Trin lidt tilbage i
Stuen og saa paa Hans, ligesom
den vilde sige:

»Bland dig ikke i den Sag,
lille Hans! jeg kan gaa, og jeg
kan springe, du kan ingen af
Delene!«

Hans holdt Øje med Katten
og var i stor Uro; Fuglen blev
ogsaa urolig. Intet Menneske var
der at kalde paa; det var, som
om Katten vidste det; den lavede
sig igen til at springe. Hans viftede med sit Sengetæppe,
Hænderne kunde han bruge; men Katten brød sig ikke om
Sengetæppet; og da ogsaa det var kastet efter den uden Nytte,
satte den i eet Spring op paa Stolen og ind i Vindueskarmen,
her var den Fuglen nærmere.

Hans kunde fornemme sit eget varme Blod i sig, men det
tænkte han ikke paa, han tænkte kun paa Katten og Fuglen ;
ud af Sengen kunde Drengen jo ikke hjælpe sig, staa paa
Benene kunde han ikke, gaa endnu mindre. Det var, som
om hans Hjerte vendte sig inden i ham, da han saa Katten
springe fra Vinduet lige hen paa Dragkisten og støde til Buret,
saa at det væltede. Fuglen flagrede forvildet om derinde.

Hans gav et Skrig, der gik et Ryk i ham, og uden at
tænke derved sprang han ud af Sengen, hen mod Dragkisten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free