- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
445

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRØBLINGEN.

445

rev Katten ned, og holdt fast i Buret, hvor Fuglen var som i
stor Forfærdelse. ’Han holdt Buret i Haanden og løb med
det ud af Døren ud paa Vejen.

Da strømmede Taarerne ham ud af Øjnene; han jublede
og raabte ganske højt: »Jeg kan gaal Jeg kan gaa!«

Han havde faaet sin Førlighed igen; sligt kan hænde, og
med ham hændte det.

Skoleholderen boede tæt ved; til ham løb han ind paa
sine bare Fødder, kun i Skjorte og Trøje og med Fuglen i
Buret.

»Jeg kan gaa!« raabte han. »Herre, min Gud!« og han
hulkede i Graad af bare Glæde.

Og Glæde blev der i Huset hos Have-Ole og
Have-Kirsten. »Gladere Dag kunne vi ikke opleve!«
sagde de begge to.

Hans blev kaldt op paa Herregaarden; den
Vej havde han ikke gaaet i mange Aar; det var,
som om Træerne og Nøddebuskene, dem han
saa godt kendte, nikkede til ham og sagde: »God
Dag, Hans! velkommen herude!« Solen skinnede
ham ind i Ansigtet, lige ind i Hjertet.

Herskabet, de unge velsignede Herregaardsfolk, lod ham
sidde hos sig og saa lige saa glade ud, som om han kunde
have været af deres egen Familie.

Gladest var dog Herskabsfruen, som havde givet ham
Eventyrbogen, givet ham den lille Sangfugl, den var nu
rigtignok død, død af Skrækken, men den havde været ligesom
Midlet til hans Helbredelse, og Bogen havde været ham og
Forældrene til Vækkelse; den havde han endnu, den vilde
han gemme og læse, om han blev nok saa gammel. Nu
kunde han ogsaa være dem hjemme til Gavn. Han vilde
lære et Haandværk, helst blive Bogbinder, »thi,« sagde han,
»saa kan jeg faa alle ny Bøger at læse!«

Ud paa Eftermiddagen kaldte Herskabsfruen begge
Forældrene op til sig. Hun og hendes Husbond havde tait sammen
om Hans; han var en from og flink Dreng, havde Læselyst
og Nemme. Vor Herre er altid for en god Sag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free