Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
folk; den trykkede sig op til mig og lagde sig
tæt ved siden af mig, naar jeg satte mig ned.
Du, hvor jeg var glad i den sauen!
Da vi den morgen gik derned, foreslog
Karsten, at vi skulde gaa ind i kjøkkenet og
faa nogle kogte poteter fra folkenes frokost
med til sauerne. Det, syntes jeg, var en
udmerket ide; tilfældigvis var der ingen i
kjøkkenet, da jeg kom derind; men jeg forsynede
mig med en fuld tallerken med store poteter
og drog afsted. Jeg troede, sauerne var blevne
tussede, da de smagte poteterne; de fór over
hverandre, puffede og stødte og trængte sig
frem og vilde have fat i tallerkenen. Jeg holdt
den høit over mit hoved; — au — der trillede
alle poteterne ned mellem sauerne; de gramsede
og spiste og stangede hverandre for at komme til.
„Nei, se paa den sauen din, du,“ sagde
Karsten pludselig, „hvor rart den bærer sig;
— har du seet sligt?“
Ja, jeg maatte være enig med ham i, at
den sauen, han pegte paa — det var endda
min egen kjælesau —, opførte sig paa en høist
besynderlig maade. Den gik baglængs rundt
og rundt et par gange med vidaaben mund;
— pludselig faldt den om paa siden, sparkede
lidt med benene, strakte dem derpaa langt
fra sig og blev liggende ganske stille.
Du, hvor ræd jeg blev!
„Hvad er det, Karsten? — hvad gaar der
af den? hjælp mig at reise den op; — aa
du søde, søde sauen min! - -“
„Spring efter budeien, Karsten," sagde jeg.
Han var borte en evighed, syntes jeg; der
kom hun endelig.
„Aa er det, dere har gjort, barn,“ sagde hun
forfærdet; „sauen er død, den; — dere faar
hos gamle frøkena.“ Det var tante Kristine,
hun mente.
„Dere har gi’t den hele poteter; saa har
den sat en i halsen, kan dere skjønne, og saa
har poteten ta’t veiret fra den; — — aa jeie
— jeie mig for en ulykke.“
Jeg tog paa sprang ud af fjøset; jeg husker,
jeg havde en dunkel tanke om, at det var
bedst, jeg sprang min vei for alvor med det
samme. Karsten var lige i hælene paa mig;
vi stormede ind i kjøkkenet; der sad tante
Kristine og stegte ved komfuren. „Aa, tante
Kristine, jeg har dræbt en sau med en potet!“
Om jeg bliver hundrede aar, vil jeg aldrig
glemme det ansigt, tante Kristine vendte imod
mig.
„Ja ska’ — har jeg ikke sagt det,“ kom
det endelig; „ugagnskraaker som dere er; aa
er det, dere farer her og ræker efter; — enhver
kunde holde sig hjemme, synes jeg — —“ [[** sic punktum mgl]]
Jeg hørte ikke mere; jeg sprang ud igjen; jeg
vidste ikke, hvor jeg løb hen; tilsidst fandt jeg
mig selv siddende i en mørk krog oppe i laden
bag hakkelsemaskinen.
Aa-nei, aa-nei, hvor fælt dette var; —
nu kunde jeg aldrig, aldrig blive glad mere i
denne verden; — hvorfor skulde vi komme hid
denne jul; — hvorfor skulde den lille søsteren
dø og mor være saa syg, at vi maatte reise; —
og hvorfor skulde sauen faa poteten i halsen;
jeg mente det da bare godt; nu blev vel
baade onkel provst og tante Magda rasende
vonde, og kanske far og mor ogsaa; — aa —
aa — aa; jeg græd, som mit hjerte skulde
briste.
Hvor længe jeg sad der, ved jeg ikke; det
var vist i timevis; jeg hørte, de raabte paa
mig flere gange; jeg laa stille som en mus,
rent opløst i graad.
Lidt efter lidt gav graaden sig, og en ganske
ny tankegang kom op i mig. Hele mit liv
vilde jeg ligge oppe i denne krogen; jeg
vilde sulte ihjel, ja det vilde jeg; kanske liste
mig ned om natten og tage lidt mad; — men
ingen skulde faa vide, at jeg laa her; — saa
kunde de have det saa godt, — saa kunde den
leie tante Kristine angre, naar de om mange
aar fandt mig liggende død med et forgrædt
ansigt bag hakkelsemaskinen.
Pludselig hørte jeg tante Magdas stemme
lige ved mig. „Men kjære, velsignede barnet
mit, ligger du her? Og saadan som vi har
ledt efter dig!“
„Er du meget vond for sauen, tante
Magda?“
„Aa langtifra, du mente jo ikke noget
ondt med det; du ved, tante Kristine er saa
hastig, hun.“
„End onkel da?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
