Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heller ikke kaptein Materns fremrykning
paa venstre fløi havde nydt nogen fremgang.
Sadolins grenaderer havde afvist alle hans
forsøg paa at trænge frem. Og kaptein
Liljestrøms anstrengelser for at komme over
vasdraget mellem Tarvensjø og Vingersjø blev
ogsaa frugtesløse paa grund af nordmændenes
kraftige ild. I 3 timer havde svenskerne
kjæmpet med store tab uden at vinde terræn.
Ilden havde efter datidens forhold været
ualmindelig livlig; „det var som ét skud og én
ild hele tiden“. [[** rekkefølge sic]] Armfeldt, der saa, at han
intet kunde udrette, besluttede sig nu til at
retirere. Han havde allerede begyndt at give
de fornødne ordres for tilbagetoget, da der
skede noget, der forandrede det hele.
Skydningen, der i lang tid havde været temmelig
mat, begyndte nemlig pludselig paa stillingens
venstre fløi at blive saa livlig som aldrig før.
Det var major Cederstrøm, der var kommen
kaptein Liljestrøm til undsætning. Sammen
gjorde de et fornyet forsøg paa at komme
over elven. Da Kreutz saa det, gav han
Sadolin ordre til at forsterke besætningen paa
venstre fløi med en del af sit kompani.
Sadolin lod imidlertid naturen gaa over
optugtelsen og rykkede selv væk med hele
kompaniet, og da han kom frem, var han
saa altfor ivrig, at han rykkede ud af
stillingen og ned ad de bratte bakker for at
møde fienden nede ved elven. Her blev han
imidlertid mødt af en saa sterk ild fra den
overlegne fiende, at han ilsomt maatte trække
sig tilbage; opover styrtningen faldt mangen
tapper kriger, og selv forstuvede kapteinen
sin fod og vilde ikke have kunnet følge sin
afdeling, hvis ikke en kraftig gausdøl havde
taget ham paa sine arme og baaret ham op i
stillingen.
Da kaptein Matern saa, at det vigtigste
punkt i nordmændenes stilling, høiden paa
høire fløi, var ubesat, rykkede han atter frem
og besatte uden at møde modstand høiden,
hvorfra han ikke alene kunde beherske hele
stillingen, men endog bestryge en del af
nordmændenes eneste tilbagevei, hovedveien til
Kongsvinger.
Omtrent samtidig blev ogsaa det lukkede
verk foran venstre fløi taget. Armfeldt merkede
nemlig til sin forbauselse, at nordmændenes
ild aftog mere og mere i styrke; deres
artilleri var ganske taust. Sagen var — de havde
bortskudt sin ammunition. Tre gange havde
Kreutz sendt bud til de Seue efter
forsterkninger og kugler og krud; han fik lidt til
infanteriet, men intet til artilleriet, som paa den
maade blev ganske uvirksomt. Da løitnant
Meidell, der kommanderede artilleriet, havde
bortskudt sin sidste kardus, fortælles der,
tændte han sin pibe og satte sig resigneret
paa en lavet, oppebiende, hvad den kommende
time vilde bringe. Saasnart Armfeldt
merkede dette for ham saa heldige træf, gav han
ordre til en ny storm mod skansen. Med
major Hård i spidsen gik upplændingerne paa
endnu en gang. Nordmændene forsvarede sig
med den største tapperhed; men fienden var
overlegen, de havde intet at skyde med og
maatte retirere. Det lykkedes dem dog at
faa med sig sine 2 kanoner og bringe dem op
i hovedstillingen ved Lier gaard. Svenskerne
besatte straks det forladte verk og rykkede
derfra videre frem mod Lier. Da maatte de
norske efter 8 timers haard kamp trække sig
tilbage. Tilbagetoget gik i begyndelsen i god
orden; men da tropperne blev udsatte for ilden
fra kaptein Materns kompani, udartede det til
vild flugt. Svenskerne var imidlertid for
udmattede til at kunne forfølge med nogen
synderlig kraft, og uden at lide noget nævneværdigt
større tab naaede Kreutz Kongsvinger
fæstning. Nordmændene havde i denne træfning
ca. 100 døde, saarede og fangne, hvoraf 3
officerer; svenskerne opgav sit tab til 70 døde
og saarede, hvoraf 8 officerer; men de Seue
anslog deres tab til 200 mand.
De Seue kom dyrt til at betale sit
forhold under fegtningen. Prins Kristian August
fratog ham nemlig kommandoen og sendte
ham til Kristiania. Staffeldt fik befalingen
paa Kongsvinger.
Nordmændene og svenskerne stod nu
over for hinanden i sine stillinger i over en
maaned. Ingen havde lyst til at gjøre noget
angreb; ingen af dem vilde risikere at rende
panden ind paa den andens befæstede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
