Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stillinger. Tiden hengik med mindre streiftog, i
hvilke nordmændene som regel var de heldige.
Et af disse streiftog fandt sted den 24de
mai; det fortjener at omtales, da lærdølerne
der fik anledning til at udmerke sig.
Paa gaarden Jerpset, omtrent en halv
mil indenfor grænsen, laa en svensk feltvagt,
bestaaende af 1 kompani upplændinger under
løitnant, baron Ulfsparre. Denne feltvagt
besluttede Staffeldt at angribe og gav kaptein
Jürgensen med lærdølerne og en del af
Aamotske skiløbere dette hverv. Kapteinen
samlede den 23de i al hemmelighed sine folk ved
Spitdalskroken, satte der over Glommen og
marscherede tyst og stille gjennem skog og
mark ad ubanede veie mod Jerpset. Som
veiviser havde han med den før omtalte eier
af gaarden, Tron Jerpset. Natten mellen den
23de og 24de tilbragte de paa fjeldet. Ingen
kjendte maalet, skjønt vel Trons nærværelse
gav dem en mistanke om, hvad det gjaldt;
men den afholdte kaptein var alle en garanti
for, at de skulde ud paa et eventyr, hvor de
skulde faa anledning til at vise, hvad de duede
til. Lige over midnat den 24de var de
komne i nærheden af Jerpset. Jürgensen
gjorde da holdt, samlede i stilhed sine folk
og sagde, før han drog videre, paa sit
gebrokne sprog: „Hør nu, gutter! I har dre ting
at gere; I ved, was gelder. Førstens skal I
staa bum stil, naar I hører en ugle skrige; for
det andet skal I alle som én staa stille, naar
I hører de svenske posten anropen, og saa
drittens omringer I Jerpset og slaar saa ned
forfode; aber geschwint, geschwint! Wir haben
hast. Nun, Tron, gaa foran; og saa mik og
saa alle de andre i hælene paa hverandre;
sergeanten sidst. Nun, in Gottes namen —
høire om — marsch!“ Og afsted gik det, i
begyndelsen hurtig, men efterhaanden som
man nærmede sig de svenske poster,
langsommere. Det var en af disse taagede
morgener, som paa denne tid er saa almindelige
i Østerdalen; taagen var næsten som fin
isregn og saa tæt, at man knapt kunde se et
skridt foran sig. Flere gange bragte
ugleskriget troppen til at stanse, og Tron lyttede.
Sidste gang det lød, var just som man
passerede lige under en brat fjeldvæg. Under
den dødsstilhed, som indtraadte, hørte man
over sig de taktfaste skridt af en svensk
afdeling; — det var fændrik Windblad, som
med 25 mand var sendt ud paa rekognoscering.
Da lyden havde tabt sig i det fjerne, satte
de sig i bevægelse, saa hurtig som de kunde
i den tætte taage. Efter en tid stansede de
ved raabet: „Hvem der?" hvorpaa Tron
svarede: „God vän!" Skildvagten forlangte
feltraab, og Tron forsvandt; de hørte et slag og
et dybt suk; kort efter kom Tron tilbage med
et gevær i haanden og gav tegn til at
avancere. De passerede forbi liget af skildvagten;
Tron havde revet geværet fra ham og havde
knust hans hoved. Paa samme maade gik
det den næste skildvagt; skuffet af Trons
svenske udtale lod han ham komme sig nær
paa livet og sank til jorden med knust
hovedskalle. Faa minuter efter var gaarden
omringet. Klokken var da omtrent 2, og taagen
havde lettet endel. Geværerne blev stukne
ind gjennem vinduerne og affyrede paa lykke
og fromme. De saaredes skrig besvarede
lærdölerne [[** sic ö]] med et vildt hurra. Svenskerne
tørnede nu ud i bare skjorter og besvarede ilden
fra døre og vinduer. De var imidlertid
underlegne i antal, forstyrrede af de uventede
anfald og manglede ledelse, idet løitnant
Ulfsparre selv omtrent straks var bleven dødelig
saaret af en geværkugle. Tilslut stormede
lærdølerne gaarden, og inde paa gaardspladsen
begyndte et vildt haandgemæng, hvorunder
blandt andre Ulfsparre blev stukket ihjel med
bajonetter. Efterat svenskerne havde mistet
omtrent 25 døde og saarede, overgav resten,
omtrent 25 mand, sig. Nordmændene røvede
og plyndrede saa, hvad de kunde finde, og
trak sig derpaa tilbage. Imidlertid var
piketerne paa de østenfor Jerpset liggende
gaarde blevne alarmerede, havde samlet
sig og satte under kommando af kaptein
Baumann paa nordmændene. Saasnart
Jürgensen fik se de fremstormende svenskere,
gjorde han omkring, anfaldt dem og jog dem
tilbage til gaarden Paradiset, hvorpaa han
uhindret trak sig tilbage samme vei, som han
var kommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
