Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
vi ikke hørte til iblandt dem. Vi kender kun
faa, og færre kender os. Alligevel kender
vist alle os. Vi hører til Rutens faste Figurer.
»Enken med sin Datter« kaldte engang en
Herre os, idet vi gik forbi. Baade Moder og
jeg kom til at smile ad Bemærkningen; den
var virkelig rammende. Moder lille og spinkel,
altid sortklædt; jeg høj og tynd —■ vistnok
lidt ranglet, — desværre ikke særlig velklædt,
dog, med faa Midler, net. Vi standser ikke
paa vor Vej, vi gaar ufortrødent, som om det
var en Forretning for os at gaa, og vi ser
hverken til Højre eller til Venstre. Det sidste
er forresten ikke fuldkommen sandfærdigt.
D. v. s. Mo’r ser ret frem, men jeg kigger
med Øjenkrogene til begge Sider.
... Vi kommer hjem, og Middagen
oprinder. Familien samles. Hvor der er koldt
i vor Spisestue — til Trods for de
Rosenguirlander og Sydfrugter, hvormed Fader har
dekoreret Væggene. Først sætter Moder,
Frantz (en lang opløben 16 Aars Dreng) og
jeg os tilbords. Saa træder Fader ind fra sit
Atelier. Han er meget høj og mager, er altid
i graat Tøj med langskødet Frakke, han fryser
altid og fejler altid et eller andet. Jeg tror,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
