Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
det er ham, der bringer Kulde med sig ind i
Stuen. Fader ser skarpt paa os gennem sine
Guldbriller, nikker og sætter sig uden at sige
et Ord. Og vi spiser vor Mad som om det
var en tung Pligt, vi opfyldte. Vi spiser det
mindst mulige for at blive færdige i en Fart.
Derfor er vi alle saa tynde ligesom Planter,
der vokser i Skygge. Det Billede faldt mig
ind en Dag, vi rejste os fra Bordet. Som
vi stod dér, tre lange og en lille, kom jeg
pludselig til at huske paa en Kala, vi en Gang
havde. Vi troede, den var gaaet ud, og
havde stillet den til Side i et mørkt
Gaard-værelse. Saa en Formiddag kom jeg derind
og saa, at den var skudt op igen med fire
spinkle hvidlig-grønne Stilke, der paa Toppen
bar smaabitte gennemsigtige
Blade.–Konversationen ved Middagsbordet kan just ikke
kaldes animeret. Den indledes med, at Moder
spørger Fader: »Hvordan har Du det idag,
Holger? Har det været slemt med Hovedet?«
Herpaa er Svaret: »Om det ikke var andet end
Hovedet. Men de forbandede Rygsmerter piner
Livet af mig.« Næste Dag begynder Moder
med Ryggen, og det slaar da ikke Fejl, at nu
er det Hovedet, som er det mest pinagtige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
