Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
spottende, og jeg hørte ham sige med en ond
Latter: »Ikke sandt, hun er smuk?«
Da vi stod udenfor Teatret, havde jeg
mest Lyst til at løbe min Vej. Løbe bort
fra det altsammen, fra Livet, der er saa umuligt
at faa Rede paa; fra Menneskene, der mest
pønser paa at gøre Livet ondt for hinanden.
Saa fandt jeg mig siddende i Salen mellem
den summende Sværm. Jeg hørte Latter og
ligegyldig Pjat af Folk, der var komne i
Teatret for at slaa nogle Timer ihjæl, og jeg
syntes, det var oprørende, at han skulde give
sin Kunst til denne uforstaaende, hjærteløse Hob.
Da pludselig hørte jeg Emmy hviske:
»Der er hun!« Jeg fulgte Retningen af Emmys
Blik, og jeg saa oppe i Balkonen paa første
Række en Dame, jeg straks genkendte fra
Portrættet som Fru Paula Hansen.
Ja, hun er smuk. Ikke med regelmæssige
Træk, men med en blød Ynde over hele den
fine og elegante Person, og først og fremmest
med vidunderlige Øjne.
Jeg véd ikke hvorfor. Jeg følte straks
kun Sympati for hende. Der var, som hun
sad der tilbagelænet i Sædet, uden
Opmærksomhed for Publikum omkring hende, et Præg
Julies Dagbog. IO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
