Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
af tankefuld Sørgmodighed over hende, som
rørte mig.
Jeg kunde ikke faa Blikket fra hende.
En underlig Trang kom op i mig — en Trang
til at lære hende at kende, at kysse hende og
sige til hende: »Lad os to være Venner.«
Saa blev jeg reven ud af min Stemning
ved, at Emmy hviskede: »Gud véd, hvor
mange Veninder han iaften har siddende her
i Teatret.«
. . . Musiken begyndte, og der blev stille
i Salen. Altsaa nu om et Øjeblik kom det.
Og næppe var den Tanke opstaaet i mig, før
jeg følte Angsten klemme mig om Hjærtet,
saa jeg troede, jeg skulde besvime. Med
fugtige Hænder krammede jeg mit
Lommetørklæde, sanseløs svarede jeg Emmy paa nogle
Spørgsmaal, jeg aner ikke om hvad.
Saa var Tæppet oppe. Jeg saa Ansigter
bevæge sig deroppe bag Lysrækken, jeg hørte
dem tale, og jeg hørte, at der af og til blev
lét og klappet rundt om mig — jeg lo selv
med, tror jeg, men jeg opfattede ikke et Ord
af det, der blev sagt. Jeg sad som i lam
Vildelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
