Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Saa med ét var det, som om der blev
kaldt paa mig. Der gled Slør fra mit Blik,
en varm Strøm rislede gennem mig: han stod
deroppe, og han talte.
Var det en Hallucination? Sad jeg i hans
Stue, og var det mig, han talte med?
Jeg maatte knibe mig i Armen for at blive
rigtig vaagen og forstaa, at jeg var paa
Komedie. Var paa Komedie og saa min egen
Kærlighedslykke blive spillet. Hørte alle de
Melodier, som var nynnede for mig, lyde i
fuldtonende Skønhed oppe fra Scenen.
En uvilkaarlig Angst og Undseelse greb
mig. Blodet skød mig op i Kinderne, og jeg
saa paa Emmy, saa paa de andre Tilskuere,
om de skulde have opdaget noget.
Saa kom jeg til at smile af min taabelige
Angst og sank hen i en lykkelig Nyden, var
saa lykkelig og stolt og betagen, at Taarerne
løb mig ned ad Kinderne, glemte Alt og Alle
om mig, indtil Tæppet faldt under stærk
Applavs, og der blev lyst i Salen og Emmy
leende sagde: »Men Du gode Gud, hvad
tuder Du dog for? Der var jo ikke noget
sørgeligt i det.« Men da hun føjede til: »Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
