Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
godt, aldrig har der i den lange Tid, hun kom
her som min Veninde, været ét ondt Ord imellem
os. Det var et Forhold saa lyst, saa muntert,
saa fint og saa let, at det altid vil staa for
mig som en varm, skyfri Sommerdag i mit
Liv. Da var det, at Du kom. Du kom, og
Du tog mig hurtigt ganske. Du var den
berusende Ungdom, det stærke Foraar. Det
var saa meget for Dig at blive min, at jeg
syntes, det at elske blev noget nyt og stort
og forunderligt for mig. Du fyldte mig helt.
Jeg kunde ikke dele mig mellem hende og
Dig. Der var ikke gaaet mange Dage efter
mit første Møde med Dig, før hun med sikkert
Instinkt følte, at der var Fare paafærde. Hun
spurgte mig, jeg svarede undvigende; for
første Gang lagde Mistilliden sin Skygge over
vort Forhold. Jeg var endnu saa lidt klar
over mig selv, og jeg holdt saa meget af hende,
at jeg ikke vilde tage noget Opgør med hende,
et Opgør, som jeg vidste vilde ende med
Farvel. Saa var det en Aften, Du var hos
mig — Du husker det vist — det var for en
tre Ugers Tid siden. Jeg havde i fjorten Dage
ikke sét hende. Jeg fandt stadig Paaskud til
at undgaa et Møde. Da, mens vi to sad her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
