Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
i Sofaen, som vi nu sidder, ringede det. Jeg
vilde ikke lukke op, men det blev ved at
ringe, og omsider gik jeg ud. Da jeg lidt efter
kom ind igen, fortalte jeg, at det var et Bud
fra Teatret, og da Du lagde Mærke til, at jeg
var saa alvorlig, sagde jeg, at jeg var ked
over den Meddelelse, jeg havde faaet. Det
var om at spille en Rolle, jeg nødigt vilde
have, sagde jeg. Det var intet Bud fra Teatret.
Det var — hende. Hun kom, dreven af
Længsel og Mistænksomhed, og jeg maatte
faa hende bort med en Løgn, som jeg fremførte
altfor daarligt til, at hun ikke skulde mærke
Uraad. Hun gik dog uden at sige noget, hun
lod, som hun troede mig, men heller ikke den
følgende Tid bad jeg hende komme til mig,
og saa var det, samme Dag som jeg skulde
spille min nye Rolle, at jeg om Formiddagen
fik et Brev fra hende — et Brev til Farvel,
et Brev, der i al dets bitre Skuffelse var
præget af hendes Mildhed og Finhed. Hun
havde den foregaaende Aften — Du husker,
Du var et lille Besøg hos mig den Aften —
været her udenfor paa Gaden, og hun havde
set Dig baade gaa herop og gaa herfra.–
Ja, dette var det, jeg vilde fortælle Dig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
