Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Kl. 8. Og vi gik ned ved Søen for at vente
paa, at Maden blev færdig.
Solen var lige i sin Nedgang. Vi saa
dens Ildkugle synke til Jorden mellem Træerne,
under bengalsk Belysning af den halve Himmel.
Bøgenes Blade skinnede som nyslagne Dukater,
og hen over Søen rislede Solnedgangslyset i
glinsende Perlemorsfarver. Vi stod og saa
afvekslende ind mod den glødende Skov og
ud over den blinkende Sø. Fra Søens anden,
ligeledes skovkransede, Bred lød, forunderligt
nært og dog saa højtideligt fjærnt, afmaalte
Kirkeklokkeslag. Fra Underskoven søvnige
^uglepip. Ellers ikke en Lyd. Vi stod,
omslyngende hinanden, Kind mod Kind, tavse,
betagne, lykkelige.
Solkuglen forsvandt. Himlens Brand døde
hen, en bleg Skumring slettede Farverne af
Søen.
Da lød en kaldende Stemme fra det lille
Hus, og vi gik ind . . . gik ind for at fortsætte
Æventyret i den gamle Fés Skovhytte.
Jeg mindes kun, at Stuen var betrukken med
blaat Tapet og bestrøet med Sand; at der midt i
Stuen stod et Bord med en grov, men skinnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
