Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
hvid Dug, og paa Bordet to trearmede
Sølvlysestager, der gav den tarvelige Stue et
Præg af hemmelighedsfuld Rigdom og
Fornemhed.
Og Maden. Hvor den lugtede godt og
smagte lifligt, og hvor vi spiste mægtigt af
den! Alt var som lige hentet fra Naturens
Køkken, baade den lyserøde Skinke og den
petersillestoppede Kylling og den gule Omelet
meel sukkerpudret brun Skorpe.
Vi var saa glade og ubekymrede som
Børn, og den gamle Kone nuslede om os og
passiarede med os og sagde, at hun var saa
fornøjet over at se saadanne unge, lykkelige
Mennesker hos sig.
Da vi skulde have Kaffe, bad Konen, om
ikke »Fruen« selv vilde låve den. Jeg gik
med hende ud i Køkkenet, men maatte straks
kalcle ogsaa ham derud, for at han kunde
beundre alt det dejlige gamle Kobbertøj. Paa
en Hylde stod et helt Regiment glinsende
røde Maskiner, nogle tykmavede og smaa,
andre slanke og elegante, med en Skorsten
som en høj Hat.
— — — Saa var Klokken bleven ti, og
det var Landtid at gaa til Ro.
Julies Dagbog. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
