Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
„Vi To alene? Nei — vi har da Ida, og
desuden kommer jo min gamle Ven I"
„[da! — Troer Du, hun kan glæde sig, naar
Knud ikke er hjemme?"
„Ja, naturligvis kan hun det! Der var en Tid,
hvor jeg selv havde troet og haabet, at hun og
han — men det er nu ikke værd at tænke paa.
Jeg betragter hende som Datter i Huset, og min
Datter skal ikke giftes med en Døgenicht.
Forresten bryder hun sig heldigvis heller ikke mere
om ham — hun har sine Tanker andensteds. I
Efteraaret gik hun jo tidligt og sildigt Tur med
Præstens Frederik og laante Bøger af ham o. s. v.,
og hun blev helt oplivet igaar, da hun hørte, at
han kom hjem Lille-Juleaften. Det er jo ogsaa et
rigtig skikkeligt Menneske."
„Du sagde da selv for nogen Tid siden, at
det var et skrækkeligt Stykke Mandfolk!"
„Saa? — Ja, han vinder ved nærmere
Bekjendtskab. — Men nu skal jeg ind at skrive!"
Og Skovrideren skrev, Fruen græd, og Ida
græd, og den Eftermiddag fik Posten Brev med fra
Sko vridergaarden.
Skovriderens Spaadom, at det vilde blive en
trist, sort Jul, slog heller ikke til. Pludselig be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
