Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
gyndte Barometret at synke, Himlen blev blaasort
overtrukken, som var det Skumringen, der vældede
ud midt paa Dagen, og saa begyndte Sneen. Først
kom der enkelte ligesom forvildede Fnug, der
dristigt hvirvlede sig frem, ind mellem Stuehuset og
Stalden, rundt i Havens Gange og helt ind under
Døren, ind paa Maatten i Forstuen. Men det var
kun Sneens Blænkere, et Øieblik efter kom hele
den vinterlige Hær i sluttet Geled, Vinden førte
den, og hen over Markerne jog som en Løbeild
de hvide, knitrende Bølger. Stormen tog Livtag
med det nære Skovhegn, Kronerne dukkede sig og
gave sig ved det — det lød som et Uveir paa
Havet, og inden Aften stod Himmel og Jord i Eet.
Næste Morgen var det stille med bidende Kulde
og Solskin, men Landskabet var helt forandret,
schatteret med Hvidt i Hvidt, saa de kjendte Farver
forsvandt, og Alt blev fremmed: det røde Kirketag
var som slettet ud, og Veirmøllen havde faaet hvid
Hat. Veie og Marker, Mose og Eng, Alt gled
sammen, og kun hist og her pippede Stubbene
som stive Børster op af det bløde Teppe.
Kampe-stensgjærdet havde faaet sine Mellemrum murede
ud med frisk Sne, og langsmed det stod der et
vissent, brunligt Skelet af Skjærmplanter og Tidsler;
Kjæmpehøien ude paa Marken, der forneden var
skrællet af ved Pløining, saae med sin hvide Top
ud som en vældig Paddehat, der om Natten var
skudt op af Jorden, og overalt var der blaa Skygger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
