Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
og rosa Solglans — Vinteren har jo Farver, som
Sommeren ikke kjender.
Lystigt klang Bjælderne rundt omkring, og
nede i Landsbyen, foran Smedien, stod en hel
Flok Bern og ventede paa, at der skulde komme
en Slæde forbi, for saa at styrte sig over den og
faae Lov til at „staa paa Meder". Det var
for-nøieligt nok, og glad stemte de lyse Farver
Menneskenes Børn, men Naturen laa Lig, og Fuglene
lede Ondt; Kragerne sad og frøs i Poplerne ved
Veien, og om Aftenen samlede der sig ved
Hæssene udenfor Gaardene, hvor ellers Spurvene vare
Eneherskere, en hel Mængde andre Smaafugle: der
var baade Musviter og Stillidser, Blaameiser, Irisker
og Siskener — Skovbeboerne flyttede ligefrem til
Byen.
Spættet med Spor var Sneen baade i Skoven
og paa Marken: der var et Stykke Raavildt sprunget
over Gjærdet, der havde en Hare tegnet sine
uregelmæssige Trekanter, og Mikkel i høistegen Person
havde været henne ved Skovridergaarden og lugtet
til Hønsehuset. — „Det Spor kan han dømmes paa
Indicier for," sagde Skovrideren til Ida, „det er
næsten lige saa godt som egen Tilstaaelse!" — men
ellers sagde Skovrideren ikke Meget.
Post fik man ikke, der var Togstandsning
overalt. — „Nu kunde Knud jo ikke engang være
kommen hjem!" sagde Skovrideren om Aftenen til
sin Kone — det var saadant et Slags Forsøg paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
