Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Saa var det en Dag i Slutningen af Marts.
Der laa endnu sortsmudsede Snebunker paa
Nordsiden af Husene, men Solen bagte, man fik
For-aarsfornemmelser, og Fuldmægtigen gik ud i sin
Have. Han plukkede Granrisene af de tre
høi-stammede Roser, rev Tangen til Side, forat
Hya-zinthernes blege Skud kunde faae Sol, og gik saa
hen til Hækken forat se, om der ikke skulde være
en udsprungen Eranthis.
„Godmorgen, Fuldmægtig!" lød det fra den
anden Side.
„Godmorgen, Capitain! — Jeg har fuldt op af
Knopper paa mine Eranthis; om et Par Dage springer
de ud!"
„Pyt!" svarede Capitainen. „Mine er sprungne
ud!"
Fuldmægtigen bøiede sig over Hækken — jo.
det havde sin Rigtighed: det var formelig gult ovre
i Capitainens Bed, gult af Eranthis, saa det næsten
skar i Øinene.
Fuldmægtigen gik et Øieblik efter ind, men en
halv Timestid senere kom han igjen ud; Capitainen
puslede endnu i Haven. — „Hør, veed De hvad,
Capitain," begyndte han, „jeg har speculeret frem
og tilbage over, hvad Grunden kan være til, at
mine Eranthis er senere paa Færde end Deres, og
nu veed jeg det: det er Ahornens Skyld; den
skygger over paa mit Bed".
„Aa, hvad Pokker, den Smule Skygge!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
