Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
„Ja, men det maa nu være den alligevel!"
„Saalænge den ikke har Blade, kan den s’gu
da ikke —"
„Ja, det bliver naturligvis værre endnu, naar
den springer ud", svarede Fuldmægtigen
betænksomt, og saa gik han ind igjen.
Ahornen stod midt i Skjellet, men nærmest
inde paa Capitainens Grund, og den foregaaende
Sommer havde de to Naboer tidt og mangen Gang
i Forening glædet sig over dens kjønne, sunde
Krone og havde som to store Børn „været halvt"
om den Iriskrede, den indeholdt; men efter hin
Foraarsdag stod det tydeligere og tydeligere for
Fuldmægtigen, at Ahornen skyggede ganske
voldsomt ind paa hans Grund, og Skyggen blev Dag
for Dag større — han saae den endogsaa, naar
Solen ikke skinnede.
„Den Gren maa i alt Fald bort!" sagde han
en Aften til Capitainen. „Mine Levkøier kan slet
ikke trives under den."
„Aa, Skidt med Levkøierne!" svarede Capitainen.
„De kan da ikke nænne at amputere det deilige Træ
saadan!"
„Ja, det er nu nemt nok at sige Skidt med
Andres Levkøier!" tænkte Fuldmægtigen og blev
bitrere og bitrere. Han sov ikke om Nattep, og
næste Morgen tidligt savede han Grenen af, lagde
den over Hækken ind i Capitainens Have, midt i
Gangen, og listede sig saa ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
