Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
mellem hundrede andre paa Skrog og Reisning,
men Jespersens Kjendemærke var mindre maritimt:
paa Storseilet, helt oppe under Gaflen, saae han en
hvid Lap, som til Vinkels store Ærgrelse havde
maattet sættes ind forleden, da hans uadskillelige
Ledsager, Proprietair Teilgaard, skulde skyde til
Maals efter en tømt Flaske, der blev kastet i Veiret,
men i Steden for at ramme Flasken sendte en
Wire-Cartridge som Kugleskud igjennem Seilet. Den
Lap kunde der umulig tages feil af: det maatte være
„Svanen". For en Sikkerheds Skyld gik han
imidlertid tilbage til Toldboden og spurgte en ubekjendt
velvillig Sjæl, om de Guldbogstaver, der fandtes i
Agterspeilet paa den nærmere betegnede Kutter, ikke
dannede Navnet „Svanen", og efterat han havde
faaet Bekræftelse herpaa, maatte jo enhver Tvivl
forsvinde.
Jespersen var fuldstændig consterneret. Et
øieblik tænkte han sig Muligheden af, at Vinkel
givende efter for en øieblikkelig Indskydelse — som
han altid gjorde — havde faaet i Sinde at komme
over og hente ham tilbage til Fyen, men han
forkastede strax denne Mulighed som alt for absurd,
og selv om han havde kunnet tro paa den, vilde
den alligevel paa ingen Maade have beroliget ham.
Sagen var nemlig den, at det paa dette Tidspunct
var ham overordentlig ubehageligt at vide Vinkel
borte fra Hjemmet, og at han frygtede for, at der
maatte være sket „Noget". Til Jespersens alminde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
