Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
„Ja, det er en given Ting!"
„Godt!"
. Noget efter hørte Jespersen inde fra Land
glade Stemmer, som han alt for vel kjendte, og gik
da ned i Kahyten, eftersom han dog ikke vilde
udsætte sig for den Gemytlighed, han var forberedt
paa, Gjensynet vilde vække, før det var absolut
nødvendigt.
Jollen kom hurtig nærmere; han hørte een
ustandselig Latter og var intet Øieblik i Tvivl om,
hvem og hvad den gjaldt. Neppe vare de tre
Andre komne ombord, før de styrtede ned i
Kahyten.
„Der sidder han, den sorte Sjæl!" raabte
Randrup og flk et Anfald af Krampelatter blot ved at
se Jespersen.
„Det kan nok være, Du har store Fødder!"
„Ja, og han er ikke fri for at være
platfodet!"
„Der behøves da ingen Indianer til at kjende
Aftrykket af dine Mokkasiner, de er sgu ikke til
at tage feil af!"
„Jeg skal hilse saa flittigt fra hele Familien!"
Saadan gik det Slag i Slag, men Jespersen
ænsede ikke denne Syndflod af Spottegloser, dels
fordi han virkelig følte sig inderlig ulykkelig, dels
fordi han alligevel ikke kunde bare sig tor hele
Tiden at tænke: „Ja, le I kun, min Tid kommer
ogsaa!"
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
