- Project Runeberg -  Jul i Skovriddergaarden og andre fortellinger /
132

(1899) [MARC] Author: Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

Først da Vinkel, efterat Latteren havde sat
sig noget, spurgte: „Men hvorfor i al Verden
løb Du dog saadan din Vei? Det er jo da ingen
Dødssynd, Du har begaaet!" svarede Jespersen
me-lancholsk:

„Du havde naturligvis været uforskammet nok
til i lignende Tilfælde at sige det Hele rent ud og
være lige glad, Randrup havde slaaet det hen med
en let Vending, og Teilgaard havde ladt som
Ingenting. Jeg derimod, som ved enhver Leilighed gjør
mit Bedste for at opføre mig saaledes, at jeg med
god Samvittighed kan komme igjen, hvor jeg een
Gang har været —"

Her fik de Andre et nyt Latteranfald, og
Randrup bemærkede:

„Ja, Du har da let ved at finde dit gamle
Kammer paa Nybrogaard, for de Fodspor slettes
aldrig ud, før Gulvet bliver lagt om!"
„Vestigia terrent!" sagde Vinkel.
— „Jeg derimod", vedblev Jespersen, uanfægtet
af de indskudte Bemærkninger, „jeg tilstaaer, at jeg
netop paa Grund heraf i et saadant Tilfælde som
det foreliggende mangler moralsk Mod til at tage
Konsekvenserne af mit Uheld. Jeg ønsker
imidlertid ikke at discutere Sagen nøiere men kan
naturligvis ikke forhindre Jer i at benytte den som en
uudtømmelig Kilde til dumme Vittigheder og
barnagtig Grinen nu og fremdeles."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliskov/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free