Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
„Nei, det er vist nok — skjøndt Mange dog
prøver paa det!"
„Hvordan det?"
„Jo, har Du ikke lagt Mærke til, at gamle Folk
tidt faaer en underlig Lyst til saa jevnligt at flytte.
Naar de saa forlader den gamle Leilighed, tænker
de: der hittede Døden mig dog ikke!"
„Nei, vi Mennesker narrer hverken Vorherre
eller Døden", sagde Admiralen. „Jeg kan huske,
da Frederik den Sjette laa paa sit Yderste, gik
jeg som lille Dreng over Amalienborg Plads med
min Fader. Jeg vidste, at Kongen var meget syg,
og da jeg saae Skildvagterne gaa alvorligt frem og
tilbage foran Indgangen, fik jeg den Idee, at de
skulde passe paa, at Døden ikke kom ind ad Døren.
Da jeg saa næste Dag hørte, at Kongen var død,
tænkte jeg, at Døden maatte være kommen op ad
Bagtrappen, hvor der ingen Skildvagt stod. Det
var dog en Slags ubevidst Forestilling om, at
Vorherre og Døden kan man ikke narre!"
Mens Admiralen talte, havde Commandeuren
seet paa sin Flaske — der var ingen Andre end
han, der fik af den. Han saae og saae, først
oplivet men senere mistænksomt, men han sagde
Ingenting, og det gjorde han heller ikke senere.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
