Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
primitiv Stige er støttet til den mægtige gamle Eg,
der rager op som en Kjæmpe over Kravlet; jeg
entrer med Bøssen over Skulderen op ad de ru
Trin, og da jeg er naaet en Snes Alen tilveirs,
viser der sig en Platform med Hul i Midten. Jeg
kryber gjennem Hullet og sætter mig til Rette paa
Bræddegulvet, og efterat have paalagt mig kun at
bruge Patroner med Rendekugler, hvis der skulde
komme Schwarzwild, forsvinder Weidmann.
Endnu er det saa mørkt, at jeg knap kan
skimte Jorden under mig, men snart melder det
første, graa Dagskjær sig, og jeg seer, at jeg
befinder mig i Udkanten af Skoven; foran mig har
jeg en Kartoffelmark — det er aabenbart der,
Vildbasserne have rumsteret igaar Morges. Spændingen
voxer med Daggryet, og da jeg pludselig inde fra
Tykningen hører Lyden af Noget, der langsomt
baner sig Vei, er jeg selvfølgelig forberedt paa Alt.
Men i det Samme „smæler" en Buk inde i
Underskoven — det var ingen Vildbasse! — og skjøndt
jeg sidder saa stille som en Mus, vil den dog ikke
frem. men jeg hører den lidt efter vende tilbage i
den Retning, hvorfra den kom. En Hare morer sig
med i længere Tid at holde Morgentoilette lige
nedenfor mig, og en Høg seiler ud over Marken
— ellers seer jeg intet Levende.
Nu er det høilys Dag, og Weidmann kommer
og henter mig ned. De andre Skytter have heller
ikke havt Skud til Noget, og lidt nedstemte vandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
