Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
gik Rask, hvem Holgersen, mens hans Kone var
ude, havde bedt med til Smaaland.
Vi tre Gamle bleve endnu en Stund sammen
ved en Cigar og en kold Whisky — Majorens
Yndlingsdrik — men omsider brøde vi da op. —
„God Bedring med Anna!" sagde jeg.
„Tak, det har vel ingen Nød", svarede
Holgersen, „skjøndt det var nu underligt nok, at hun
saadan skulde knække over midt i Tonen. Hun
hover mig ikke rigtigt paa den sidste Tid."
„Hvad er der da i Veien?"
„Aa, jeg veed ikke, men Rask har vist gjort
saadan, hvad man i vore unge Dage kaldte Kur,
til Pigebarnet, og jeg troer ogsaa, at hun paa sin
Side — men nu i den sidste Tid er han ligesom
bleven bange for sig selv eller for hende, og det
gaaer aabenbart Anna til Hjerte. Man maa vist se
at hjælpe dem lidt paa Gled!"
„Dersom Du blot vil lade være med det, skal
Du have Tak!" sagde Fruen, der var kommen til
og havde hørt den sidste Replik. „Det er det
Allergaleste, Du kan gjøre."
„Ja, jeg har da benyttet mig af din Fraværelse
til at bede Rask med til Smaaland", svarede
Holgersen, som aabenbart var glad ved at kunne
komme med denne Tilstaaelse, mens der var Andre
i Stuen.
„Er det dit Alvor, Holgersen?"
„Gu er det Alvor!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
