GIFT 227 „Ja lad os nu haabe med Vorherres Bistand, at du ikke oftere skal volde os saa stor en Sorg.“ Nei det skulde Abraham vist ikke! han følte sig saa knækket og sønderknust og saa taknemlig over Tilgivelsen; der skulde vist aldrig mere komme et Kny af Trods fra ham. — — Men hjemme i Fru Gottwalds smaa Stuer var der stille og trist; Dørklokken var omviklet og hun havde taget en Jomfru til Hjælp i Butiken. Thi det blev værre med lille Marius. Doktor Bentzen havde sagt til Professor Løvdahl, at man bare maatte ønske, at Gutten fik dø; han vilde aldrig faa sin Forstand igjen. Dette vidste ikke Fru Gottwald; og Nat og Dag gjentog hun for sig selv: han maa ikke dø, han maa ikke dø. Det varjo umuligt og utænkeligt, at det eneste, hun havde, skulde slides fra hende ; hun havde dog lidt saa meget. Lille Marius laa og knyttede Rotteknuder paa sit Lagen, varm i Hovedet med halvlukkede Øine. Han mumlede næsten hele Tiden Declinationer og Conjugationer og Regler og Undtagelser, — hans stakkels Hjerne var helt indhyllet i Madvigs folderige Omsvøb, og han famlede ængstelig omkring i Mørket. Det var lyse, smukke Vaardage — ret et Veir til at haabe i, og Fru Gottwald gik til og fra; bestandigt vilde hun se en Forbedring. Men en Aften blev det hende klart, at det gik mod Slutten. Lille Marius blev urolig og mumlede fortere og fortere. „Lille Marius — søde lille Marius! du maa ikke dø fra din Mor; du maa ikke, for du ved slet ikke, hvad du er for din Moder; sig, at du vil ikke gaa fra mig, — sig det! —“ „Monebor moneberis monebitur, monebimur monebimini monebuntur,“ svarede lille Marius. „Ja — du er flink Gut! — du er den flinkeste i hele Klassen i Latin, det sagde Rektoren idag igjen, da han var her. Men du kjendte ham ikke; men du kjender mig — ikke sandt? lille Marius! du kjender Mor? — sig — ikke sandt? — du kjender mig?“ „Ad, adversus, ante, apud, circa, circiter,“ begyndte lille Marius. „Nei, nei! kjære lille Marius! — ikke Latin, saa er du sød. Jeg ved nok, hvor flink du er, og jeg er saa dum — ved du. Men sig mig bare, at du kjender mig, at du er glad i mig, at du ikke vil gaa 15*