GIFT Ź4i ikke, fordi jeg selv er — hm! — —,“ deres Øine mødtes i Speilet, „nuvel — jeg er nu engang ıkke religiøst anlagt saaledes som du, og det er saaledes ikke af den Grund, jeg kræver min Søn opdraget i Kristendom. Men hverken du eller jeg har efter mit Skjøn Ret til at berøve ham noget, der kan klare Valget for ham, eller tvinge ham til noget, der kan umuliggjøre hans Valg. Hvorledes kan vi da handle retsindigt mod vor Søn uden derved, at vi siger til ham: vil du gjøre denne Prøve med dig selv? — eller har du allerede paa Forhaand valgt?“ „Nu forvrænger du det — Carsten.“ „Nei, jeg gjør ikke. Abraham er stor nok til at forstaa, hvad det gjælder; derfor har jeg ventet saa længe; lad ham faa vælge selv, om han vil konfirmeres eller ikke. Det synes jeg netop, at du med din stærke Følelse for Frihed og Retfæruighed maa bifa de.“ „Nuvel! — lad ham vælge!“ raabte Fru Wenche; men strax efter tilføiede hun: „aa nei! hvad kan det nytte? saadan en Gut! — han vælger naturligvis at være som de andre, for at være i Fred; nei — nei — Carsten! — det er stor Synd af os, om vi med aabne Øine sender vor Søn lige ind i Løgnen og Fusket.“ „Sig mig — Wenche! hvor længe har du tænkt at vedblive med at vælge for din Søn? — vil du ogsaa i sin Tid vælge Kone for ham?“ „Snak — Carsten! — det er jo netop jeg, som bestandig holder paa, at han skal have sin Frihed.“ „Det er en besynderlig Frihed! — hvis nu Abraham virkelig ønsker at konfirmeres —“ „Saa er det, fordi han ikke har bedre Forstand nu!“ „Og naar han saa om nogle Aar ikke har bedre Forstand, end at han vil tage en Kone, om hvem du er fuldt og fast overbevist — saaledes som du pleier at være det —, at hun vil gjøre din Søn grændseløst ulykkelig — hvad saa?“ „Det er virkelig en Plage at snakke med dig — Carsten! for du blander alting sammen.“ „Lad os nu ikke blive heftige til ingen Nytte. Nu syntes jeg, vi talte saa godt og roligt om dette. Mon det er mig, som blander sammen? skulde det ikke heller være muligt, at du i din store Kjærlighed til Abraham uvilkaarligt indblander noget af det Tyranni — undskyld som er uadskilleligt fra al Kjærlighed? Mon du ikke i din Iver for at skaffe ham det bedste, bestandig vil vælge for ham? medens du dog saa ofte har sagt, at det bedste for et Menneske er at faa vælge selv.“ „Jeg vil gjerne være rolig — Carsten! og det er ikke fot at være 16 — Kielland: Samlede Værker. II.