Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GIFT 265
Hun svøbte sig i sin Kaabe og saa udover Fjorden og indover
mod Lysene i Byen; og hun samlede sin Ungdom, sin Glæde, sin
Lykke, alt det, hendes Liv havde kjendt af Solskin, lod alt i
halvklare Omrids drage sig forbi og valgte derpaa atter Mørket, —
træt, men fast og uden Vaklen.
Derpaa gik hun hurtigt tilbage gjennem Byen og lige hjem.
XII.
Professoren vakte Forbauselse i Klubben ved at blive der til
over Ti og drikke Toddy.
Han var nemlig ellers saa sikker som et Uhrværk; Spilleparti
paa Klubben hver Fredag Aften, men alle andre Dage hjem Klokken
ni præcis. At se ham som i Dag — en Tirsdag spise sin
Aftensmad heroppe, og siden spille à la guerre med nogle yngre Herrer,
var et stort Særsyn.
Han lo ogsaa selv deraf og var meget oprømt.
Men da han kom hjem — Klokken henad elleve, blev han
forbauset og ubehagelig tilmode ved i«ke at finde sin Kone i Sengen.
Han havde beregnet at hun skulde sove — eller lade somom
hun sov, naar han kom saa sent hjem; og han vilde ikke for nogen
Pris have en Samtale iaften, mens det endnu var saa nyt og
heftigt.
Han regnede efter, hvor hun vel kunde være. Mange Veninder
havde Fru Wenche ikke; men der var dog altid en tre fire
Familier, med hvilke de levede i saa nær Omgang, at hun kunde gaa
derhen en Aftenstund uden at være indbuden og uden at melde
sig forud. Men Klokken halv elleve var en sen Tid til at komme
hjem fra et saadant Besøg.
Det faldt ham fra først af ikke ind, at der kunde være noget
iveien. Han saa efter, om hun havde taget den anden
Gadedørsnøgle med sig; og da den var borte, tog han sin ud af Laasen, forat
hun kunde slippe ind.
Hvor hun end var, vidste han, at de i Huset vilde sørge for, at
hun blev fulgt hjem ; og forøvrigt var Byen ikke paa nogen Maade
farlig at færdes i selv sent paa Aftenen for en Dame saa vel kjendt
som Fru Professorinde Løvdahl.
Han klædte sig da hurtigt af og gik iseng, forat han kunde lade,
somom han sov, naar hun kom hjem. Det var ham fremfor alt om
at gjøre, at denne Samtale, som han vidste maatte komme, blev
udsat til imorgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0269.html