Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 FORTUNA
Han gik da over i Selskabslivet, gjorde megen Lykke og blev
snart forlovet med en Datter af Assessor Meinhardt.
Det kom ganske naturligt, fordi Fru Meinhardt vilde det; og
Abraham var over al Maade lykkelig.
Hans Kjæreste var vist ogsaa lykkelig; men Clara var svag; det
var mod Slutten af Vinteren, at de bleve forlovede; og hun var saa
uddanset, at hun næsten ikke hang sammen.
Clara Meinhardt var Skjønheden i Huset; de tre andre Søstre
vare ogsaa vakre; men Clara — det var Skjønheden, det sagde
Mamma ogsaa.
Abraham Løvdahl var det bedste forhaandenværende Parti, skjønt
han jo var svært ung; men Fru Meinhardt syntes, det var sødt,
naar Herrerne giftede sig unge, senere blev de ved Gud saa
sjaskede.
Medicin var derfor ikke noget Fag for ham; det tog altformegen
Tid.
Men Abraham var begyndt; og det havde altid været hans Tanke
at vælge den Videnskab, i hvilken hans Fader havde erhvervet sig
saa stort et Navn, — ja Abraham drømte endog om at fortsætte
Faderens Værk og hellige sig Øiensygdommene som Specialitet.
Professor Løvdahl havde ogsaa altid ment, det var selvsagt, at
hans Søn vilde blive Læge.
Men hvad hjalp det altsammen, naar Fru Meinhardt ikke vilde det.
Abraham kjæmpede først halvt i Spøg siden for fuldt Alvor med
hele det Meinhardtske Hus; men han tabte og overgav sig, da Clara
en Dag opløst i Graad sagde, at nu forstod hun: han vilde hidføre
et Brud ved sin Halsstarrighed.
Det kunde han ikke taale, og saa blev det til Jus. Professoren
var villigere til at samtykke i denne Forandring end man kunde
ventet. Men det var ham igrunden ikke imod, at Sønnen fik en
juridisk Uddannelse nu, da han selv gjennem den nye Fabrik mere
følte sig trukken fra Videnskaben over i det praktiske Liv.
Men for Abraham selv blev Forandringen af Studium en
Indledning og en Opøvelse i at bøie sin Vilje og være lykkelig alligevel.
Thi Clara belønnede ham, og Fru Meinhardt tilgav ham.
Det vigtigste var jo at leve lykkeligt blandt tilfredse Omgivelser;
han opgav en kjær Livsplan, — det var et Offer; men det vilde
han faa Løn for; det var ikke noget Princip, han opgav; isaafald
skulde han aldrig givet efter — aldrig!
Hjemme i det store Hus hos Faderen var Livet gledet saa
fredeligt og stille, netop saaledes som Abraham kunde lige det; stærke
Sindsbevægelser kunde han blot mindes fra Moderens Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0294.html