Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTUNA 291
Han kunde godt huske hende Træk for Træk og især de
underlige dybe Øine; men sammen med disse Erindringer blandede sig
Mindet om de mange pinlige Øieblikke, naar han syndefuld havde
staaet foran disse uundgaaelige Øine, der altid forlangte det samme
af ham: vær sand og oprigtig.
Der var meget i ham, som svarede paa dette; men Livet havde
ikke givet ham nogen Anledning til fuldt ud at slaa et Slag for sin
sande Overbevisning; og mange fortrædelige Smaating havde gjort,
at det næsten var ham pinligt at tænke paa denne Moder, som han
dog havde elsket saa høit og mistet saa tidligt.
Hans Ungdomsblod optog mange nye Tanker og Ideer, som slet
ikke vare præsentable i den Meinhardtske Salon — knapt nok hos
Professor Løvdahl; hans religiøse og politiske Anskuelser forandrede
sig hurtigt; thi der laa i ham en stærk Trang til Kritik og
Opposition. Men han var saa fatalt stillet: hvor skulde han hen med alt
det, som gjærede i ham? — blandt de Mennesker, han satte Pris
paa at elskes af, vilde det bare vække unyttig Ufred og
Misforstaaelser; hvorfor forspilde, hvad der var ham kjært, til ingen
Verdens Nytte?
Saa blev han en af de mest yderliggaaende blandt Kammeraterne,
og hans vilde Paradoxer glimtede gjennem Tobaksrøgen, naar
Vennerne sad sammen og drak hinanden op til Veltalenhed og store
Fremtidssyner.
Abraham Løvdahl fuldførte sin juridiske Examen paa kort Tid —
trukket fremover af Længsel efter at besidde den Elskede, og
stukket bagfra af Fru Meinhardts lysegraa Øine.
Efter et kort Ophold hjemme — han var saa utaalmodig, at han
ikke fik Tid til nogen Udenlandsreise — holdt han Bryllup i
Kristiania med Frøken Clara Meinhardt.
De Nygifte kom heller ikke til at gjøre nogen Udenlandsreise;
thi Fru Meinhardt fandt, at det var hyggeligere at anvende alle de
Penge til et Sommerophold paa Landet for hele Familien; de Unge
skulde faa bo særskilt paa en Bondegaard tæt ved, saa var de ved
Gud ligesaa ugenert som i Schweitz.
Men Abraham gik og var utaalmodig efter at komme hjem til sig
selv; baade for at blive af med alle Meinhardterne og for at vise
sin lille Kone, hvor smukt alting stod beredt i deres egne Stuer.
De skulde bo ovenpaa i Professor Løvdahls store vidtløftige Hus;
de høie gammeldagse Værelser i statelig Suite var den
Sommeraften, det unge Páår kom hjem, fulde af Blomster, men halvmørke
i det sidste røde Lys fra Aftensolen.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0295.html