312 FORTUNA Og saa med Tjenestefolkene; Madam Kruse havde ikke lagt Mærke til det, før Fredrikke gjorde hende opmærksom paa, hvor utroligt Piger kan „lægge i sig“, naar de faar raade med Smørret selv. Fredrikkes Piger — hun havde bare en ad Gangen, men byttede ofte — de spiste ved Gud næsten ingenting. Dette begyndte at trykke den gode Madam Kruse: at hun skulde være bleven en gammel Kone uden at have lært at passe paa og være husholderisk. Thi hun maatte paa den anden Side være saa fuldstændigt enig med de Unge i, at intet er styggere end at ødsle og sløse med Guds Gaver. — — Ved Middagsbordet en Søndag spurgte Peder Morten, om han havde seet Fabriken, „der er mange store Forandringer — kan du tro, siden du reiste til Kristiania sidste Gang.“ „Ja der er store Forandringer og storartede Forandringer,“ tilføiede gamle Jørgen. „Jeg har gaaet forbi et Par Gange,“ svarede Morten; „tjenes der Penge?“ „Som Græs; spørg Far; han bider sig hvert Aar i Fingrene, fordi han bare har en Aktie.“ „Aa det kan være nok med en,“ brummede Jørgen, „man skal ikke være altfor begjærlig.“ „Hvis det er som Peder siger, at der tjenes Penge, saa ved jeg ikke, hvorfor du Far eller nogen anden skulde holde sig tilbage; det er jo en fuldstændigt hæderlig Forretning; desuden nyttig for Byen.“ „Vil du kjøbe Aktier Morten?“ „Jeg driver ikke Handel,“ svarede Morten tvært; en Stund efter spurgte han sin Far: „hvad staar de i?“ „De noteres ikke,“ svarede Peder; „for her sælges saagodtsom ingen Aktier i Fortuna; man venter hvert Aar et uhyre Udbytte; hidtil har det kun naaet sex Procent.“ „61/2“ — rettede Faderen. „Ja — men saa blev der næsten intet afsat til Reservefondet.“ „Aa — en Mand som Professor Løvdahl er saa god som et Reservefond.“ „Synes ikke Peder, at sex Procent er pene Renter? ved du mange Steder, hvor man faar mere?“ — Mortens Tone mod Broderen var altid lidt krigersk. „Renten er god nok; men der er ingen Garanti for —“ „Garanti!“ afbrød den Gamle; „der er jo baade Professoren og Bankchef Christensen.“ „Ja Christensen — Far! — han er nu med overalt, saa der kan