Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTUNA 311
som ellers hører til ved en ny Præst, saa vandt han paa den anden
Side sine Foresattes og Medbrødres udelte Agtelse og Velvilje.
Thi der var ikke noget Vrøvl med ham; han vilde ikke noget nyt
besværligt, men besad en klædelig Ærbødighed for det gamle.
Især var Fattigfogden henrykt. Nye Kapellaner var ellers hans
Prøvelse; saa skulde der undersøges hos de Fattige, hjælpes hist
og ikke hjælpes her; Damer kom løbende med varm Suppe, og der
blev et Røre blandt de Fattige, saa de var ikke til at styre.
Men intet af alt dette indtraf med Kapellan Kruse; han sendte
de første Fattige, som prøvede sig, til Fattigfogden som sig hør og
bør, og der kom ikke en eneste Skaal Suppe for hans Skyld. —
— Da Morten var bleven gift, leiede han en liden beskeden
Leilighed i Nærheden af sin Fars Hus, saa at de somoftest løb over
Gaden og spiste Middag hos de Gamle. Hans Kones Formue var
anbragt i Skibsparter og deslige i hendes Fødeby Kragerø; men
Morten vilde ikke drive Handel og trak Pengene til sig.
Madam Kruse havde glædet sig saa meget til at faa de unge Folk
saa nær — kanske altfor meget, tænkte hun siden; man skal ikke
glæde sig altfor meget til nogenting; for man bliver saa let skuffet.
Var hun skuffet? — langt fra! — Madam Kruse vilde skammet
sig, om nogen havde nævnt sligt; nei — men det var bare saa
underligt.
Morten var jo Præst — stræng og alvorlig; og Fredrikke — ja
hun var vist saa sød og snil som Dagen er lang for dem, som ligte
hende; men hun var virkelig for gammel for Madam Kruse;
Ungdommen skal sandelig være ung — mente Madamen.
Og dernæst var der en Ting til: hun maatte indrømme, at de
Unge ganske anderledes forstod sig paa at føre et økonomisk
Husstel end hun og hendes Mand nogensinde havde gjort — selv ikke,
da det var smaat for dem i de første Aar.
De havde ogsaa levet tarveligt — aa meget tarveligt; men
saaledes som Morten og Fredrikke at vide paa Skillingen, hvad der
kunde spares og vindes paa Sæbe og Fyrstikker, — det havde
aldrig hun — ikke engang Jørgen vidst Besked om.
Men alting havde de Unge udregnet og beregnet, og alting fik
de billigere — ligefra Æg — dem kjøbte de nu forresten ikke
mange af — og helt ned til Skuresand — altid sad Madam Kruse
der saa flau, naar Morten sagde:
„Det er rigtig godt, at Mor har Raad til at kjøbe saa dyrt, —
ikke sandt Fredrikke?“
„Jo — du har Ret — Morten! — det er bare lidt slemt for os
Smaafolk derved, at Priserne stige, naar nogle betale for meget.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0315.html