Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 FORTUNA
Godmodig og hjælpsom ønskede vist Marcussen, at alle
Mennesker vare rige, lige saa oprigtigt som han ønskede, at alle Piger
vare smukke.
— Ogsaa Professoren arbeidede paa sin Side. Han var nu
kommen saa vidt, at han ikke vilde være ængstelig; han vilde ikke
mærke, at hele Forretningslivet ligesom mattedes og trak sig
sammen; han vilde ikke se længer frem end fra Dag til Dag.
Men derimod satte han al sin Evne paa at stemme Strømmen,
som flød bort. Han kjøbte store Værdier, — alt, hvad man bød
ham: Korn, Kaffe, Fisk, Salt — og solgte igjen, næsten uden at
han tænkte paa Tab eller Gevinst, — bare at det gik fort, at han
altid følte Pengene rulle sig mellem Hænderne.
Og den febrile Kraft, denne ene Mand udfoldede, virkede smittende
udover videre Kredse; og en Spekulationslyst, en Periode som
af det vildeste Børsspil i det smaa kastede sin falske kortvarige
Glans over den lille Afkrog af Verden, hvor Carsten Løvdahl
grasserede.
Jo mere han udvidede sine Operationer, desto flere Navne trak
han ind i Kredsen af sine Endossements; og da al Omsætning gik
i Vexler, var der snart ikke noget betydeligere Hus i Byen og i
Nabobyerne, som ikke stod paa Papir sammen med Løvdahl.
Men saalænge Bankerne og Udlandet diskonterede uden Knur,
var denne Maade at skaffe Penge paa saa bekvem, at faa eller ingen
havde Kraft til at stanse itide — selv ikke, da Discontoen begyndte
at stige, saa disse Penge, hvormed der saa flot og letvindt
spekuleredes, de var i Virkeligheden saa dyre, at de levnede meget liden
Chance for Fortjeneste.
Hellerikke syntes nogen for Alvor at tage Uro af de udenlandske
Efterretninger; den ene Artikel efter den anden faldt halvthundrede
Procent i en Børsuge; Petroleum begyndte, saa forsvandt der
Millioner i Jernveisaktier, saa gik Kaffen Fanden ivold og Sukkeret
bagefter; men ingen syntes at forstaa, at dette var Fare for alt
og alle.
Der var ikke mange Næser som Bankchef Christensens, og
Tilliden til Carsten Løvdahl var saa ubetinget grundfæstet, at intet
Menneske tænkte paa at vrage hans Navn.
Og forresten skulde der mere Mod til end der sædvanligvis
findes inden Kjøbmandsstanden; thi Løvdahl hørte til Ringen, som
raadede for baade By og Bank. Et uforsigtigt Ord mod en af de
Store kunde være nok til, at man lempeligen blev sat udenfor,
afsondret og glemt. Og den, som da ikke var stærk nok til at staa
alene, han maatte visne og forkrøble, fordi alle Kilder blev ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0390.html